Opskrift på den opfriskende Aperol Spritz

Den lækre, frugtige drink er i de senere år gået hen og blevet en rigtig forårs- og sommerklassiker i Danmark. Den flotte orangerøde farve, er sammen med appelsinskiven og den frugtige, perlende smag en favorit hos mange drinkstørstige i sommervarmen. I sommermånederne kan man altid se gæster på fortovscafeerne, sidde med en Aperol Spritz i hånden og et par solbriller på næsen. Heldigvis er drinken også nem at lave derhjemme, så man også kan nyde den lækre drink hjemme på altanen eller terrassen, mens maden grilles færdig.

Det skal du bruge til en enkelt drink:

  • 5 cl Aperol
  • 5 cl Prosecco
  • 1 cl danskvand
  • 1 skive appelsin
  • Isterninger

Skal du lave flere Aperol Spritz, skal opskriften bare fordobles.

Fremgangsmåde:

Ingredienserne blandes og serveres i et stort vinglas, der derefter pyntes med en skive appelsin, et sugerør eller en paraply, alt efter smag. Ønsker man en mere sød drink, kan Aperol Spritz også laves med sodavand i stedet for danskvand. Brug Sprite eller 7Up for at få den ønskede sødme i sommerdrinken.

Aperol er den lette italienske aperitif

Aperol blev skabt i 1919 i den italienske by Padova, med det formål at lave en mildere aperitif på kun 11 % alkohol. Siden da har den milde aperitif vundet mange hjerter, og er blevet en enormt populær drink i resten af Europa. Udover den mest kendte, Aperol Spritz, findes der også andre drinks med Aperol. For eksempel er der Boulevadier og Papirflyveren, der er drinks med henholdsvis Bourbon og Martini Rosso og Campari og sukkersirup.