Blogger: Jacob Mortensen

Når man spiser en god middag med vennerne, så oplever man altså en stemning, hvor man ikke har lyst til, at det skal slutte. Sådan er det i hvert fald ofte. Det kan være, at man er hjemme hos et par venner, hvor man sidder hele aftenen og hygger sig med god mad og et brætspil efterfølgende. Og når man så skal hjem, så kan det ofte være, at man tænker: Det burde vi gøre noget oftere.

Og sådan er det for rigtigt mange, for det er efterhånden sjældent, vi får set hinanden over et godt måltid. Derfor er der da kun en rigtig ting at gøre: Du skal da starte en madklub med dine venner. Det har jeg gjort med mine venner, og det har vi fået stor fornøjelse ud af.

Her på min side kan du læse om en masse forskellige gode råd til, hvordan man starter en madklub med vennerne. Det kan være alt lige fra, hvordan man planlægger det i dagligdagen til opskrifter på god mad. Min blog er altså ikke en typisk madblog, men en blog, der tager udgangspunkt i madklubben med vennerne.

Gør noget ud af aftenen

Når du holder en hyggelig middagsaften for vennerne, så er det bare med at gøre noget ud af aftenen. En specielt hyggelig og sjov ting kan være, at man laver et tema ud af aftenen. Det kan eksempelvis være et tema, der hedder 1920erne eller nytårstema på en aften, hvor det slet ikke er nytår. Det er med at gøre aftenen så sjov som overhovedet muligt.

Og så er det med at lave en fast aftale, når det kommer til madklubben. Man kan hurtigt gå en og få travlt i hverdagen, og så glemmer man måske at invitere folk over. Derfor kan man lave en fast dag om måneden eller hver anden uge, hvor man mødes med vennerne og laver mad hos hinanden på skift. Dette er en rigtig smart løsning, og så kan man skiftevis være vært lidt a la Til Middag Hos.

På min side kan du også finde et stort udvalg af forskellige opskrifter, du nok ikke havde tænkt på før. Det kan også være, at du bare er helt blank på, hvad du skal lave, og så kan du nemt finde opskrifter, der samtidigt har et tilhørende tema, hvis det lyster.